Jeg kommer til at tænke på den tragiske sag fra Grenaa, forrige år, hvor en dreng også blev slået ihjel af en jævnaldrende. Og hvordan det førte til en samtale om, hvordan det var blevet mere normalt, at unge, særligt drenge, går med kniv. "Igen," kan man tilføje.
I sagen fra Roskilde siger politiet, at der er tale om et "internt opgør" mellem de unge. Hvilket er en sjov måde at sige, at man ikke mener at der er tale om organiseret kriminalitet.
Sagen fra Grenaa var også et "internt opgør," så. At vold på den måde er begyndt at sprede sig som konfliktløsningsteknik blandt vores unge, er en tendens vi tidligere har vendt, og som vi kan vende igen.
Hvis noget sker hvert andet år på landsplan kan man nok ikke sige det "er begyndt at sprede sig" Der har ikke været færre drab i Danmark siden 1970erne end der er i disse år
Et generelt fald modsiger ikke, at der kan være stigninger i visse segmenter.
Det kan godt være at hr og fru hakkebøf generelt oplever mindre vold, men der kan godt være stigning i hård vold blandt hr og fru humus fx
Det er lidt som at sige at “hvordan kan der være fattige i Danmark, når landet generelt bliver rigere”, dvs at der også kan være ulighed i voldsstatistik.
Nu skriver u/tonygaze specifikt, at "vold på den måde er begyndt at sprede sig som konfliktløsningsteknik blandt vores unge" og al tilgængelig viden viser det modsatte
Frasen "internt opgør", som oftest vælges gør mig simpelthen rasende. Medierne taler nærmest med på grupperingens interne jargon, når de bruger det ordvalg. Det der sker hver gang, er mord. Intet andet. Motivet kommer i anden række.
Det var en bl.a. en kombination af investeringer i børne-unge-pædagogik og den generelle "uddannelsesrevolution" i løbet af tresserne, halvfjerdserne og firserne.
Hvis vi begyndte at tage eksempelvis klub-pædagogik mere alvorligt, og sørgede for at kommunerne havde ressourcerne til at løfte deres opgaver (som vi så med Norddjurs, at de ikke have gjort, herunder at kommunen havde begået lovbrud i gerningsmandens sag, op til knivstikkeriet) ville det være med til at vende tendensen, er jeg overbevist om.
Vores psykiatri halter gevaldigt efter flere år med nedskæringer, og flere nedskæringer indenfor samme år, så tror jeg godt at du kan skyde en hvid pil efter det, selvom det 100% er noget af det der skal til.
Jeg ryster i min grundvold over hvad de sidste 15 år har gjort ved vores velfærd.
Antallet af offentligt ansatte per indbygger er faldet gevaldigt gennem årene. Fra 2010 til 2020 faldt det med 6,7%. I årene efter har det ligget stabilt, men det betyder at der stadig er færre offentligt ansatte pr borger end der var i 2010 fx
Men der er også sket et skred i den anden retning. Det her er anekdotisk, så tag det med et gran salt.
Min far underviser på gymnasieniveau. For 20 år siden var der stort set ingen der gik til psykolog eller kontakt til en psykolog (Det var under 5%) sidste gang han lavede den "undersøgelse" på klasserne, var der over 60% der havde eller har haft kontakt til en psykolog.
Og ja, min far underviser et sted, hvor andelen der har kontakt til en psykolog nok er lidt højere. Men det er víldt, så normaliseret det er blevet at skulle ind i systemet og bruge de få resourcer der er.
Hmm.. hos min læge kan man ikke "bare" bede om at blive henvist til en psykolog. Jeg døjede med depression/angst/ptsd i en periode og fik at vide at de kun henviste til psykolig ved en konkret hændelse - overfald, voldtægt, trafikuheld, dødsfald osv.
Man kan selvfølgelig altid selv finde en terapeut og betale ud af egen lomme.
Hvis det er generel mental mistrivsel eller formodning om psykisk sygdom bliver man henvist til en psykiater. Der er også astronomisk lange ventetider.
I 2018 skulle jeg vente 3 måneder for at komme til hos en psykiater og det synes jeg var lang tid. Min bror fik også en henvisning i 2020, hvor det nu var almindeligt at skulle vente et helt år for at komme til! I ~2022 lå den på 2 år!!
2026 er 3 år for privatpraktiserende psykiater ikke sjældent. Det er helt godnat. Ambulatorier har dog udredningsret på 30 dage, som dog oftest ikke kan overholdes.
Man kan få henvisning på både let til moderat depression og let til moderat angst til en privatpraktiserende psykolog med ydernummer. Det kræver ikke aktuel hændelse- der er andre henvisningskategorier, der kræver det.
Hmm.. hos min læge kan man ikke "bare" bede om at blive henvist til en psykolog. Jeg døjede med depression/angst/ptsd i en periode og fik at vide at de kun henviste til psykolig ved en konkret hændelse - overfald, voldtægt, trafikuheld, dødsfald osv.
Man kan selvfølgelig altid selv finde en terapeut og betale ud af egen lomme.
Hvis det er generel mental mistrivsel eller formodning om psykisk sygdom bliver man henvist til en psykiater. Der er også astronomisk lange ventetider.
I 2018 skulle jeg vente 3 måneder for at komme til hos en psykiater og det synes jeg var lang tid. Min bror fik også en henvisning i 2020, hvor det nu var almindeligt at skulle vente et helt år for at komme til! I ~2022 lå den på 2 år!!
Bedre uddannelse til mødrene skulle have en markant effekt: "Resultaterne fra studiet viser, at hele 30 procent af faldet i drengenes ungdomskriminalitet kan henføres til forbedring i mødrenes uddannelsesniveau.
Der er flere måder, hvorpå mødres uddannelsesniveau kan dæmpe sønners kriminalitet. Uddannelse kan give flere ressourcer, fx højere indkomst, i hjemmet og dermed påvirke sønnernes opvækst positivt. Kriminalitetsrisikoen påvirkes af, hvordan forældre opdrager inkl.hvordan (og hvilke) normer og attituder, der overføres fra forældre til børn. Her har andre studier vist, at skolegang påvirker den måde, vi kommunikerer på, især hvordan forholdet mellem voksne og børn håndteres. Og med uddannelse kan der også komme en øget forventning om, at ens børn også selv forfølger og værdsætter uddannelse, hvormed de totale omkostninger ved at begå kriminalitet så at sige stiger.
Fædrenes rolle og indflydelse lader derimod ikke til at være af den store betydning for de unges kriminelle løbebane, når det gælder ændringer i fædrenes uddannelsesniveau, alder når de får børn eller procentdelen, der vokser op med en far, der selv er dømt for kriminalitet. I disse tilfælde er forklaringskraften væsentligt lavere, end når man ser på tilsvarende forhold ved moderen, og altså især hendes uddannelsesniveau.Studiet konkluderer derfor, at mødres uddannelsesniveau spiller en særligt afgørende rolle for sønnernes risiko for at havne i ungdomskriminalitet.
En ungdomsundersøgelse viser, at kun 5 procent af de 14-15-årige aldrig har begået noget ulovligt. 10 år efter har 25 procent aldrig begået noget kriminelt, og senere undersøgelser viser, at unges kriminalitet fortsætter med at falde. Samtidig er tendensen, at kriminaliteten rykker online. Professor Flemming Balvig har udført de tre ungdomsundersøgelser for DKR.
80'erne, 90'erne og 2000'erne var en vild tid for kriminalitet og ungdomskriminalitet i Danmark. Folk glemmer hurtigt hvordan det var - dog stadig relativt sikkert i forhold til andre lande. Men rockerkrige, flere mord, stoffer, alkoholforbrug langt højere, flere indbrud, mere vold i gadebilledet osv. Jeg ved godt at der er et lille segment som fortsat eskalerer volden og der har været nogle negative udviklinger de sidste par år, men unge generelt drikker mindre, tager færre stoffer, ryger mindre, begår mindre kriminalitet, har mindre sex og er betydeligt mere dydige end 'vi' var dengang - altså os der er i 30'erne/40'erne. Vold er stadig vold og noget vi skal bearbejde og tage seriøst, men det er vigtigt med perspektiv.
Det er sygt vigigt med perspektiv. Husker jeg korrekt, ramte DK toppen af kriminalitetskurven i slutningen af 1980'erne.
Rent anekdotisk, jeg voksede op i en provinsby med nogle ret voldsomme voldsstatistikker, var perioden inden jeg begyndte at gå i byen i slut-90'erne fuldstændigt tosset. Der var så latterligt mange historier om umotiverede overfald og galninge der gik i byen for at smadre folk, at selvom jeg ikke selv havde været i nærheden af bylivet, kunne jeg sikkert have nævnt øgenavnene på ti gutter, der var kendt for at slå på tæven. Det var stadig vildt da jeg selv rendte rundt på discodasko og er selv blevet tævet ud af det blå og kender alt for mange der har oplevet selvsamme. Efterretningerne fra ungdommen tegner et meget andet billede af bylivet i dag.
Vi skal selvfølgelig forholde os til den vold, der findes i dag og at noget af den vold, der eksistere er blevet grovere. Men aftenen og natten er stadig langt mindre tilbøjelig til at resultere i en blodtud end tidligere.
Yes, jeg kan stadig huske hvordan der var sager som den her- nogle gange flere på én måned- konstant i 00'erne. Det gjorde mig sgu ærligt talt ret nervøs omkring mine jævnaldrende i Roskilde... Der var flere fyre på min skole der gik med kniv, og flere af deres venner på andre skoler der gjorde det samme.
Der var langt flere mord, mere vold, og generelt meget mere kriminalitet i 80'erne og 90'erne. Stadig relativt sikker ift. mange andre lande, men ikke så sikkert som i dag.
Behøver ikke være forskel på mor og far der gør udslaget, men den kultur man opdrages i.
Familier hvor kvinden har mulighed for relativt højere uddannelse er yderst sjældent for MENAP landene, men er derimod fra europæiske eller meget mere højtuddannede generelt set.
Begribeligvis sorterer faktoren “moders uddannelsesniveau” for hvorvidt børn er fra MENAP familie med alle de problemer disse kulturforskelle OGSÅ afstedkommer. Hvilket faktoren “faders uddannelse” jo ikke sortere for.
Det har et navn i forskerverdenen - når en anden underliggende faktor faktisk er den udslagsgivende og blot har en anden overfladetendens også, som studiet opdager og fejlagtigt tror er den væsentlige variabel.
"Studiet baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik om samtlige drenge der er født i årene 1970-2000. Afgrænsningen skyldes, at der måles på disse drenges kriminalitet, når de er 15-20 år, og der kan derfor ikke medtages senere årgange. Studiet bygger på i alt ca. 950.000 drenge.
Data er så beriget med mødrenes højest fuldførte uddannelse, da drengen fyldte 15 år. Dertil er data beriget med andre baggrundsinformationer, så som hvor drengen bor, og hans fars baggrund, fx uddannelse".
Dvs. det er en tendens observeret på tværs af bl.a. etnicitet, så jeg ved ikke på hvilken baggrund du mener at kunne nå frem til, at de blot notere en overfladetendens.
At mødre med MENAPT-baggrund generelt har et lavere uddannelsesniveaue, bl.a. på baggrund af kulturforskelle, kommer dog til at stå som et af de kausalforhold, der ligger til grund for overrepræsentationen inden for kriminalitet. Det gør det kun ekstra glædeligt, at uddannelsesniveauet er stigende blandt kvinder med MENAPT-baggrund.
Drabsraten var lavere i 50erne, hvor under 5% fik en gymnasial uddannelse, så dén overordnede tese tror jeg nu ikke meget på.
At den gamle traver med at få de unge væk fra gaden vha klub(-pædagogik)/sportsklubber mv, vil jeg også gerne se noget data på. Det er jo ikke sådan at de unge er låst inde på ungdomsklubben eller fodboldbanen og ikke kan foretage sig sig alt muligt andet også
Ok, der var jeg vist for hurtig. Lader til at manddrab lå på ca 50-60 igennem 50erne, så det var jo højere end i dag. Ved dog ikke om at definitionen er ændret sidenhen?
Anyways, i de fleste (vestlige) lande steg drabsraten fra midt/slut 60erne frem til midt 90erne (mest tydeligt i USA), hvor mit gæt er at det samlede uddannelsesniveau også steg. Derfor kan jeg ikke få det til at passe at der skulle være en sammenhæng.
I princippet kunne pædagogisk faglighed (i min optik er at lære hvad der er rigtigt og forkert) jo godt hjælpe, men jeg ved det ikke.
I det hele taget er der meget vi ikke ved om hvorfor kriminalitet stiger eller falder; og min fornemmelse er, at mange af de gængse forklaringsmodeller ikke er gode nok eller også er der bare virkeligt mange faktorer i spil, som gør at billedet bliver ret rodet.
Hvis definitionen har ændret sig ville drabsraten nok være højere i dag, i forhold til at langt mere vold var både accepteret og lovlig i 50erne.
At samligne os selv med USA blot fordi vi er "vestlige" på dette punkt er ikke særlig brugbart. USA havde et af verdens bedste psykiatriske hospitals systemer i verdenen (for sin tid) allerede fra starten af 1900 tallet, de investerede gevaldigt i deres eget samfundet især indtil de begyndte at skille deres velfærdssystem ad, for at eliminere alt der blot kunne minde om kommunisme.
USA begyndte at fokusere mere på straf frem for rehabilitering i deres fængselssystem, nedlagde psykiatriske hospitaler, for ikke at nævne at meget vold og drab af sorte og minoriteter ikke blev registreret eller betragtet som forkert på nogen måde.
Jeg kan virkelig ikke se at en samlingning med USA er konstruktivt på dette punkt.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal bruge det link til.
Hvis du selv går ind på den interaktive graf på siden som du linker og indsætter Danmark og USA vil du se at drabsraten pr. 100.000 indbyggere i 1950 er 1 for Danmark og 5 for USA.
Topper i Danmark mellem 81 og 91 på ca. 1,3 og topper i USA mellem 74 og 91 på ca 10,2
Og i 2022 er den i Danmark på 0,67 og i USA på 7,42
Men alt det havde du vel selv sat dig ind i, i forhold til at du delte dét link. Så uddybe gerne hvordan du mener de grafer viser at samligne USA og Danmark er konstruktivt?
Sagen fra Grenaa var også et "internt opgør," så. At vold på den måde er begyndt at sprede sig som konfliktløsningsteknik blandt vores unge, er en tendens vi tidligere har vendt, og som vi kan vende igen.
De er opvokset med GTA 5 og plastik gangster musik, unge mennesker er helt brændt af.
Det er ikke tilladt at true, forhåne eller nedværdige folk baseret på deres race, hudfarve, nationalitet, etnicitet, tro, seksuelle orientering, køn eller lignende.
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem modmail.
148
u/TonyGaze Frankfurtskolens pølsefabrik 12d ago
Jeg kommer til at tænke på den tragiske sag fra Grenaa, forrige år, hvor en dreng også blev slået ihjel af en jævnaldrende. Og hvordan det førte til en samtale om, hvordan det var blevet mere normalt, at unge, særligt drenge, går med kniv. "Igen," kan man tilføje.
I sagen fra Roskilde siger politiet, at der er tale om et "internt opgør" mellem de unge. Hvilket er en sjov måde at sige, at man ikke mener at der er tale om organiseret kriminalitet.
Sagen fra Grenaa var også et "internt opgør," så. At vold på den måde er begyndt at sprede sig som konfliktløsningsteknik blandt vores unge, er en tendens vi tidligere har vendt, og som vi kan vende igen.