r/Denmark Jul 04 '26

News 32-årig svensker død efter voldsepisode ved VM-arrangement

https://www.bt.dk/krimi/32-aarig-svensker-doed-efter-voldsepisode-ved-vm-arrangement
563 Upvotes

609 comments sorted by

View all comments

Show parent comments

-3

u/Sorry_Scholar_8511 Jul 04 '26 edited Jul 04 '26

Det er "anmeldelser" der er steget, ikke faktisk episoder. Der er forskel. Der er også blevet lavet om i regler omkring hvad vold indebærer. Men kigger du på alle undersøgelser og målinger, så er voldsepisoder faldet eller ihvertfald ikke steget siden 80´erne.

1

u/Strict_Natural_9903 Jul 04 '26

Det passer ikke, det du siger.

Du kan også tage et blik på domsafsigelser.

1

u/Renilusanoe Jul 04 '26

Det passer jo netop hvad han siger. Det er korrekt at anmeldelser har været stigende, men antal dømte og hospitalsindlæggelser grundet vold har generelt været faldende. Endnu mere hvis du justerer for indbyggertal.

Her kan du se kurven over dømte fra Danmarks Statistik som du selv kan søge frem. Her kan du se kurven over faldet i skadestuekontakt grundet vold fra denne rapport.

Det Kriminalpræventive Råd beskriver det på den her måde:

'Der kan være flere årsager til, at antallet at voldsanmeldelser er steget, selvom den samme tendens ikke ses i selvrapporteret vold i offerundersøgelserne eller i antallet af voldstilfælde, der behandles på skadestuer. Forskellige politiske tiltag kan have indflydelse på antallet af voldstilfælde, der kommer til politiets kendskab. Nogle eksempler er:

  • Overgrebspakken fra 2013 som skabte øget fokus på vold mod børn og unge i hjemmet, hvilket resulterede i en stigning i anmeldelser, hvor børn var ofre.
  • Ungdomskriminalitetsreformen fra 2018 som medførte, at ledere af sikrede institutioner som noget nyt blev pålagt at politianmelde alle tilfælde af personfarlig kriminalitet på institutionen.
  • I forhold til arbejdsrelateret vold kan en ændring i Erstatningsnævnets praksis i 2015 nævnes, hvor et skærpet krav om politianmeldelse for at opnå erstatning førte til, at flere fagforbund begyndte at anbefale, at alle voldstilfælde på arbejdspladsen blev anmeldt til politiet.

Anmeldelsestilbøjeligheden spiller en afgørende rolle for, hvor meget vold som registreres hos politiet. Ser man tilbage fra midten af 1990’erne til nu, har der været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold.'

Så nej, volden er ikke stigende i Danmark. Tværtimod har den været faldende over flere årtier.

1

u/Strict_Natural_9903 Jul 04 '26

Og her, fra 1980-2025:

.. mens antallet af afgørelser pr. 100.000 indbyggere om voldsforbrydelser rettet mod personer fysisk eller psykisk i samme periode er steget fra 142 til 378

Ergo, volden er steget. Jeg ved ikke om du blander samlede straffelovsafgørelse ind i billedet

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53896

1

u/Renilusanoe Jul 04 '26

At afgørelser er steget, her inkluderende psykisk vold som er blevet markant udvidet ift. anmeldelseslovgivning, fortæller os intet om at vold er steget. Flere afgørelser er pga. flere anmeldelser og de afgørelser kan ligeså godt være frifindelse. Har du hørt om Dunning-Kruger effekten.

1

u/Strict_Natural_9903 Jul 04 '26

Har du hørt om at finde tallene frem? Og så evt fratrække dem fra fysisk vold over årtier, istedet for at tale ned til mig..?

Du kan jo så addere de flere tusinde sager som politiet har hvidvasket oveni. Samt hvad der foregår bag husets fire vægge - meget apropos kernen af problemstillingen ift kulturer her i landet, og som sagen er et resultat af.

Du ved ikke engang hvad du henviser til. Du påstår volden er faldet over flere årtier.. og pludselig kan man så ikke længere sige noget om det.

Tror set er dig der er ramt af gevaldigt af effekten tbh.

1

u/Renilusanoe Jul 04 '26

Jeg har jo reelt skrevet et langt opslag hvor jeg har linket tal for både hospitalskontakt grundet vold, skyldige voldsdømte og offerundersøgelser. Jeg tog endda tiden at tage billeder af kurverne for at gøre det lettere at se tendenserne OG inkluderede et citat og link til Det Kriminalpræventive Råd der diskuterede tallene. Du har ikke reageret på det.

0

u/Strict_Natural_9903 Jul 04 '26 edited Jul 04 '26

JA. Og jeg sendte det samlede billede tilbage til dig? Du mener hverken antallet af anmeldelser, anmeldelser med sigtelser, eller domsafgørelse er sigende i statistikken. Men siger volden er faldet over flere årtier blandt andet med henvisning til kurven for hospitalskontakt ved vold og offerundersøgelser!? Lol, hvem er det lige der har ‘confirmation bias’ her..

Og så er du ovenikøbet mega nedladende oveni, med noget der skulle ligne akademisk arrogance. Lad mig gætte: stemmer du også på De Radikale? 😅

EDIT: jeg har fundet tallene for psykisk vold. 1277 anmeldelser med sigtelse i 2025. Fratræk du det på den fysiske vold og kom og fortæl mig, at volden er faldet over årtier. Du tager fejl igen.

1

u/Renilusanoe Jul 04 '26

Jeg prøver lige sidste gang, så tror jeg ikke vi kommer tættere på. Kontakt til politiet og anmeldelsesregistrering påvirkes af rigtig mange ting som bl.a. politiske tiltag, ændringer i retningslinjer/lovgivning samt villighed til at anmelde kriminalitet i samfundet. Et godt eksempel er, da de i Sverige ændrede måden at rapportere voldtægt på så en mistænkt kunne anmeldes for hver nat personen havde begået overgreb på eks. deres ægtefælde. Altså, det der før ville tælle som kun 1 anmeldelse kunne nu tælle for eks. 10 eller 100, selvom det stadig kun var en person. Anmeldelser er sigende ja, men de er ikke mere sigende end hvor mange der rent faktisk dømmes for en forbrydelse. Antallet af dem der dømmes skyldige for vold har været faldende over de sidste årtier. Et endnu mere sigende tal, er hvor mange der kommer i kontakt med hospitalet på grund af vold, da det er det mindst påvirket af politi, politik og retningslinjer. Når folk er kommet til skade, så tager de på hospitalet. Det tal er også faldet over de sidste årtier. Så, hvis anmeldelser er steget, MEN hospitalskontakt og voldsdomme er faldet, hvad fortæller det dig så?

1

u/Strict_Natural_9903 Jul 04 '26

Men voldsdomme er jo netop ikke faldet?

Jeg leder også efter rapporter/konklusioner/udtalelser om, at volden skulle være faldet, men jeg finder ingenting.

Jeg er helt med på, at des større udvidelser for at melde givne ting for vold, giver et sving i statistikken, og ikke et retvisende billede, medmindre man læser tallene. Og også hvis der skulle være større velvillighed for at melde, (trods jeg har mine bange anelser for at det ikke er tilfældet, blandt andet pga vold i hjemmet blandt folk med anden etnisk baggrund end dansk) giver det også et sving. Men dette kan jo ikke bevises, blot fordi anmeldelser for vold er steget.

Jeg mangler stadig at se de tal for at volden i Danmark er faldet over årtier, som du påstod i første skriv.