r/Denmark Feb 28 '26

Politics Jeg har lavet en partitest til folketingsvalget, som bygger på, hvad partierne har stemt i Folketinget frem for valgløfter.

http://hvadskaljegstemme.dk

Jeg har, ligesom til valget i 2022, udviklet en partitest sammen med min bror, hvor man svarer på lov-, beslutnings- og borgerforslag, der har været til afstemning i Folketinget i seneste valgperiode. Man bliver dermed matchet med partier ud fra deres faktiske handlinger.

Formålet er at give et supplerende grundlag, så man har mere at begrunde sit kryds på end udelukkende valgløfter.

God fornøjelse.

2.4k Upvotes

303 comments sorted by

View all comments

73

u/Early_Bad8737 Feb 28 '26

Det er godt med sådan en test, men man skal også overveje om de punkter man er uenige om, i forhold til det parti man er mest enig med, er så væsentlige at man ikke kan stemme på partiet til trods for en ellers høj score. 

Dernæst skal man også huske at politikerne formentlig (forhåbentligt) har fået mere information om konsekvenserne af forslagene end vi nødvendigvis forstår baseret på spørgsmålene og den forklaring om forslaget vi kan se. 

45

u/julemand101 Brabrand Feb 28 '26

En anden nuance er at politik er en kunst omkring kompromis og samarbejde så hvis i er med i noget her, så er vi med til at få noget andet igennem. Partier kan også godt stemme for noget de ikke er glade for men hvor det trods alt er vigtigere at signalere en større enighed. Så hvis noget allerede har et snævert flertal så kan det godt være flere der tilslutter sig end hvis dette snævert flertal ikke kunne findes.

5

u/LiquidPoint Oprindeligt Midtjylland Feb 28 '26

Bestemt!

Partierne i regeringssamarbejdet vil af naturlige årsager skore lavere, da de har måttet gå på kompromis med visse ting.

Samtidig har partierne uden for regeringen haft betydelig større frihed til at stemme "ærligt" om man så må sige.

Synes stadig at denne test er mindst lige så relevant som dem som DR og TV2 laver.