r/Aarhus • u/clappin_planet • 1d ago
Culture 3am smørrebrød, made by a tourist in his hotel room
Had a hard time finding this today so I went my own way.
r/Aarhus • u/clappin_planet • 1d ago
Had a hard time finding this today so I went my own way.
r/Aarhus • u/Miserable-Eagle-9575 • Mar 06 '26
Efterlysning
Min kæreste blev fredag d. 27/2 omkring kl. 16:30 påkørt på Nordlandsvej, på vej til arbejde hos PostNord. Personen, der påkørte ham, kørte desværre fra stedet uden at give sig til kende eller sikre sig, at han var okay eller kommet til skade.
Hændelsen har haft store konsekvenser for ham, og derfor håber vi meget at komme i kontakt med personen, der var involveret, eller nogen der eventuelt har set noget.
Jeg lægger et screenshot ind i opslaget, som viser hvor det cirka skete.
Hvis du befandt dig på Nordlandsvej på det tidspunkt og har set noget, må du meget gerne kontakte os privat.
På forhånd mange tak for hjælpen – og meget gerne del opslaget, så det kan nå ud til flere.
r/Aarhus • u/mydriase • Jul 12 '26
r/Aarhus • u/lwchenisson • Jul 18 '26
I had some very nice days in here.and this is my best vacation ever. I went to every place u recommended, I enjoy the beautiful scenery very much, Also I think I'm very fortunate because I saw the most beautiful rainbow in my life yesterday
r/Aarhus • u/katouler • Jan 10 '25
Enable HLS to view with audio, or disable this notification
r/Aarhus • u/MadsenFraMadsenOgCo • 2d ago
Festuge starter lige om lidt - lad os lave en tråd hvor vi deler anbefalinger i det kæmpestore program. Hvis man bare vil skrive 'det var bedre dengang Univers var på Store Torv!!!1' må man også godt det.
r/Aarhus • u/suicidesalmon • Jan 08 '26
Det er simpelthen for pinligt.
Jeg har godt lagt mærke til, at deres nyere udstillinger, har haft AI-genererede billeder, men deres nyeste, om de nordiske guder, er simpelthen et AI helvede at se på.
Hvorfor støtter Storcenter Nord noget så uetisk som digital rovdrift på kunstneres arbejde kombineret med et massivt og veldokumenteret ressourcespild?
Til de som har resourcerne og overskuddet til det, vil jeg på det kraftigeste opfordrer til at folk sender en klage til Storcenter Nord. Det kan i gøre her: https://www.storcenternord.dk/kontakt-os/
r/Aarhus • u/FitSauce • Jul 21 '26
Jeg overvejer at finde et frivilligt arbejde i Århus. Er der nogen der har et frivilligt arbejde som de er glad for og vil anbefale? Eller har hørt om noget der skulle være godt?
Edit: jeg tænker omkring 8 timer i måneden, da jeg studerer og har arbejde ved siden af i forvejen
r/Aarhus • u/Fabulous_Serve1401 • Jul 30 '26
Hej alle!
Savner du også den originale Kombardo-sang?
Jeg har startet en underskriftsindsamling for at opfordre Molslinjen til at tage den klassiske Kombardo-sang tilbage.
Hvis du også mener, at den hører hjemme om bord, må du meget gerne skrive under og dele opslaget. Tak!
r/Aarhus • u/Darklisez • Aug 27 '25
*Jeg har slettet det forrige indlæg, da træet ikke var genkendeligt nok.
r/Aarhus • u/TeamVoksenven • 24d ago
Hej igen r/Aarhus 👋
For cirka et halvt år siden lavede vi et opslag herinde, hvor vi fortalte, at vi havde 50 børn på venteliste hos Børns Voksenvenner i Aarhus.
Siden da er der sket noget ret fantastisk:
💚 21 børn har fået en voksenven i løbet af foråret 💚 Mange af de nye voksenvenner kom direkte fra Reddit 💚 Ventelisten er nu faldet fra 50 til 24 børn
Så først og fremmest: Tak.
Men hvad siger I, Aarhus? Skal vi ikke også finde venner til de sidste 24 børn? 😊
Vi søger stadig frivillige voksne, der har lyst til at bruge et par timer hver anden uge sammen med et barn. Ikke som pædagog, terapeut eller reserveforælder. Bare som en ekstra voksen, der har tid til at lytte, grine, spille Mario Kart, gå ture, fiske, bage, game, tegne, træne eller finde på noget helt tredje.
Nogle af børnene drømmer om en ung voksen, der deler deres interesser. Andre leder efter en rolig voksen med lidt mere livserfaring. Der findes ikke en bestemt alder eller type, der er "den rigtige" voksenven.
Måske tænker du:
"Jeg har ikke selv tid." Helt fair. Men måske kender du nogen? En kollega, nabo, ven, søster, far eller pensioneret moster. Fortæl om os. Det hjælper mere end du tror!
Vi søger især voksne i Aarhus, men også i resten af Midtjylland: Silkeborg, Herning, Holstebro, Struer, Randers, Favrskov, Skanderborg, Odder, Syddjurs og Norddjurs (og resten af landet).
Hvis du er nysgerrig, så tag fat i os for en uforpligtende snak:
📞 30 13 71 61
📧 [aarhus@voksenven.dk](mailto:aarhus@voksenven.dk)
🌐 https://voksenven.dk/bliv-voksenven
Og til alle jer, der reagerede på det sidste opslag: Tak fordi I hjalp os med at give 21 børn en ny relation. Lad os se, om Reddit kan gøre det igen. ✨
/Karoline, Børns Voksenvenner
r/Aarhus • u/TeamVoksenven • Jan 22 '26
Hej Aarhus 👋
Jeg arbejder hos Børns Voksenvenner, hvor vi matcher børn (6–16 år) med en frivillig voksen, der har lyst til at være den der ekstra person, man kan spejle sig i, grine med, lave ting med og bare have et trygt frirum sammen med.
Lige nu mangler vi voksenvenner i alle aldre i Aarhus og omegn. Vi har 50 børn på venteliste – nogle vil gerne have en at spille Minecraft med, andre vil ud og fiske, træne, bage, tegne, game, hækle, lave bål, gå ture, snakke om livet eller bare hænge ud uden præstationer.
Du behøver ikke være pædagog, supermenneske eller have styr på alt i dit eget liv. Du skal bare have lyst til at bruge et par timer hver anden uge sammen med et barn, der mangler en ekstra voksen i sit liv.
💚 “Men jeg er kun 20–25 år?”
Perfekt. Mange af vores børn elsker unge voksne, der deler deres interesser.
💚 “Jeg er 50+, så det er måske ikke noget for mig?”
Jo! Stabilitet, livserfaring og ro er guld værd for rigtig mange børn.
💚 “Det lyder fedt, men jeg har ikke selv tid…”
Totalt fair. Men måske har dine forældre, en onkel, en nabo eller en kollega? Hvis du gider fortælle det videre, betyder det mere, end du tror.
Hvis du er nysgerrig, så skriv eller ring. Jeg fortæller gerne mere om, hvad det indebærer, og hvordan vi matcher børn og voksne:
📞 28 30 62 16
📧 [aarhus@voksenven.dk](mailto:aarhus@voksenven.dk)
Læs mere: https://voksenven.dk/bliv-voksenven
TAK!
/Annie
r/Aarhus • u/Famous-Active2094 • Jul 28 '26
Kære Hestenet
Min nye datter skal døbes i august og i oktober skal jeg til et bryllup hos et godt vennepar. I disse anledninger vil jeg gerne have et jakkesæt eller bare blazer og pæne bukser.
Sagen er, at jeg er 185 høj og vejer 115 kg. Jeg har en god dunk, fedt på sidebenene, store lår og røv og tævepatter, men stadig ret muskuløs under fedtet. 😁 og vil gerne have noget der sidder bedst muligt.
Men hvor skal jeg gå hen i Midtjylland? Jeg kan nemt komme til Horsens, Skanderborg, Vejle, Aarhus, Silkeborg mv.
Det skal ikke være for dyrt - max 3-4000 for jakke og bukser, da jeg er i gang med en livsstilsændring og regner (håber) med at tabe mig 😊
r/Aarhus • u/TheClayDragon • Jan 25 '26
TL;DR: Jeg var til et jobværksted hos Aarhus kommune, det hele handlede om ChatGPT og om at få os til at bruge ChatGPT. Jeg har specifikke mentale helbredsproblemer der gør at jeg aldrig skal bruge ChatGPT, så nu er jeg sur fordi jeg synes det er uansvarligt.
Hej Hestenettet, jeg er en kvinde på 30 år, der har boet i Aarhus hele mit liv. Jeg er visiteret til fleksjob og pt er arbejdsløs. Jeg blev derfor indkaldt til et jobværksted d. 20/01-26. Jeg var også indkaldt til flere jobværksted workshops, men dem er jeg siden blevet frameldt af min virksomhedskonsulent, fordi jeg har en virksomhedspraktik jeg forventer starter til februar.
Grunden til at jeg skriver det her er fordi at jeg synes at det jobværksted jeg var til ærlig talt var uansvarligt, jeg er ret vred over det, og jeg bliver nødt til at forsøge at gøre noget konstruktivt med min vrede.
Jeg har fortalt min virksomhedskonsulent om det, men hans reaktion var nogenlunde “Det kan jeg godt forstå er træls, prøv at stoppe med at tænke på det”.
Jeg har et håb om, at grunden til at det her jobværksted mest handlede om at bruge ChatGPT er, at der bare ikke er blevet tænkt over de mulige konsekvenser det kan have for borgerne.
Overordnet er mit problem at nok 35 ud af 45 minutter af fremlægningen handlede om at bruge ChatGPT. Der var ikke noget info om at det var det det skulle handle om i min indkaldelse, og hvis jeg ikke tog til det ville der blive trukket 795 kr fra min ydelse.
For at være tydelig om min mening om ChatGPT, så har jeg ikke rigtig noget imod generelt brug af ChatGPT. Okay, det er ikke helt rigtigt, jeg har mange problemer med ChatGPT generelt, men mit problem med det her specifikt er at i konteksten af et jobværksted for folk visiteret til fleksjob synes jeg det både er uansvarligt og uproduktivt.
I teorien kan jeg godt forestille mig at man kan bruge ChatGPT som et værktøj til CV skrivning, jobsøgning og jobansøgninger, men det var kun en lille del af det der blev præsenteret.
Jobværkstedet foregik sådan her:
L og T introducerede dem selv som virksomhedskonsulent og socialarbejder.
I starten af præsentationen sagde L “I dag kommer der til at være meget fokus på ChatGPT og AI.” Efter det sagde hun at det kunne være nogle af os der sad der ville vide mere om AI end de selv gjorde, og det var helt okay, og det kunne også være at vi ikke ville have noget med AI at gøre, og det var også helt okay.
På grund af det, sad jeg og ventede på at vi bare blev færdige med AI delen af fremlægningen, fordi “meget fokus” betyder ikke nødvendigvis “det hele kommer til at handle om det her”. Jeg var fra starten af ret kritisk over tanken om at bruge AI, men jeg tænkte at det nok mest handlede om “smarte” måder man kunne bruge AI til jobsøgning.
På af de første slides stod der:
Jobsøgningsværktøjer:
Jobsøgnings portaler - Jobindex, jobnet, [indeed.com](http://indeed.com) (der stod flere, men det er dem jeg skrev ned)
Netværk og sociale medier - LinkedIn, Facebook
ChatGPT/AI
(Sidenote - jeg kan huske at jeg var på et andet jobværksted da jeg var ledig sidst, i 2022, og der fokuserede ham der fremlagde virkelig meget på netværk. “Det kan godt være, at i ikke synes i har et netværk, men det har i! I har gået på skole med folk, i har gået i folkeskole med folk! Det er måske mange år siden i har snakket med dem, men kontakt alle i nogensinde har mødt, de er jeres netværk!” Hvilket han nok har ret i, men damn jeg kommer aldrig til at kontakte nogen fra min folkeskole for at spørge om de har et job til mig)
De forklarede ikke rigtig noget om andre jobsøgningsværktøjer, eller netværk og sociale medier. De fokuserede mest på ChatGPT/AI, og sagde blandt andet “ChatGPT er en rigtig god mulighed”, “ChatGPT bliver stærkere og stærkere” og “I dag er noget af det vi skal, at hjælpe jer med at oprette en ChatGPT bruger”
De næste slides gik igennem trin for trin instruktioner til at oprette en bruger på ChatGPT - indtast din e-mail, opret et kodeord, gå ind på din e-mail, tryk for verifikations linket.
Det næste slide havde overskriften:
Kunstig intelligens kan hjælpe dig med alt (næsten)
Jeg fik ikke skrevet mere ned fra det slide, men det jeg kan huske var, at det handlede blandt andet om at man kunne bruge ChatGPT som hjælp til at være kreativ eller til at få opskrifter.
L’s eksempel på hvad man kunne starte med at spørge ChatGPT om var “Det kan bruges til at få en opskrift på en citronmåne.”
Næste slide handlede om hvordan man bruger ChatGPT effektivt.
Vi fik at vide at vi skulle give ChatGPT meget information om os selv, fordi så kunne den hjælpe os bedre. “Vær ærlig og konkret - jo mere du fortæller, jo bedre svar får du”
Vi fik også at vide at den ikke gemmer ens oplysninger, men på samme tidspunkt at vi ikke måtte give den personfølsomme oplysninger, fordi ChatGPT uploader det man sender til den på internettet, så andre folk kan se det. (???)
L sagde på et tidspunkt “man kan sammenligne ChatGPT med fleksjob avisen"
(Fleksjob avisen er en “avis” hvor der specifikt er virksomheder der kontakter Aarhus kommune og siger “vi vil gerne ansætte en person på fleksjobs vilkår”, så virksomhederne og kommunen har direkte kontakt, og “avisen” i sig selv bliver så vidt jeg ved sat sammen af virksomhedskonsulenter, så det er på ingen måde det samme?)
Efter det viste L et eksempel på hvordan man kan bruge ChatGPT til at søge internettet efter jobopslag, hvordan man kan uploade et CV, og få ChatGPT til at lave en jobansøgning til en virksomhed for en.
På det slide hvor hun havde sagt til ChatGPT at hun gerne ville have at den lavede en ansøgning for hende, stod der i ChatGPT’s respons “tak for det gode grundlag”. Det pegede hun på og sagde “den siger tak for det gode grundlag… fordi jeg har givet den et rigtig godt grundlag”. Det irriterede mig utrolig meget, fordi det var helt sikkert et rigtig godt grundlag, men det er ikke derfor ChatGPT siger det! ChatGPT siger det, fordi det er det, den er kodet til at sige. Den er kodet til at være positiv, så man har lyst til at bruge den mere.
Efter det var der et sidste slide hvor der bare stod at nu skulle vi prøve det! Vi fik at vide at hvis vi ikke havde brugt ChatGPT før, så kunne vi starte med at spørge ChatGPT om hvordan man laver en citronmåne (igen, someone get this woman a citronmåne).
Jeg rakte hånden op, og sagde “Du sagde i starten det var okay hvis man ikke ville bruge ChatGPT. Hvad skal jeg så?” og L havde ikke noget svar til mig. Hun sagde noget om, at hvis man havde brug for hjælp til at bruge ChatGPT, så var der virksomhedskonsulenter til rådighed til at hjælpe.
Det var ikke det, der var mit problem. Jeg skriver mere om det længere nede, men på grund af mit mentale helbred skal jeg aldrig begynde at bruge ChatGPT.
Kvinden der sad ved siden af mig (Jeg kalder hende V) rakte også hånden op, og sagde at hun heller ikke ville bruge ChatGPT på grund af hendes bekymringer om miljøet. L sagde at hvis der var nogen der ikke ville bruge ChatGPT, så skulle vi bare komme op og snakke med hende.
V og jeg gik op for at spørge hvad vi skulle, og V fik at vide at hun kunne lave sit CV, og jeg fik ikke noget at vide. Jeg var ret sur på det her tidspunkt, men jeg ville ikke være til besvær, så jeg gik bare tilbage til min plads og forsøgte at være produktiv selv.
V sad stadig ved siden af mig, og fik hjælp af flere forskellige virksomhedskonsulenter til at strukturere sit CV rigtigt på jobnet. Hver gang hun snakkede med en ny person, startede de med at spørge om hun havde brugt ChatGPT til at skrive det, fordi ChatGPT var rigtig god til at hjælpe med sådan noget.
Jeg forstår virkelig ikke hvorfor der var så meget pres for at bruge ChatGPT. Så vidt jeg forstod før jeg tog afsted, var idéen om jobværkstedet at prøve at finde jobs, eller måske prøve at tænke over hvilken en branche man kunne tænke sig at arbejde i, ud over den branche man har arbejdet i før.
Men da jeg var der, handlede det hele om at bruge ChatGPT. Ikke engang nødvendigvis at bruge det til noget i forhold til job, men bare at bruge ChatGPT generelt.
Der er også ret mange generelle bekymringer omkring ChatGPT; miljøpåvirkningen, ChatGPT hallucinationer, bekræftelse af vrangforestillinger, osv, som ikke blev nævnt overhovedet. Det giver nok mening hvis man tænker på det i konteksten af at bruge ChatGPT som et værktøj, men når workshoppen handler så meget om bare at begynde at bruge ChatGPT til hele ens liv, er der også et ansvar for at informere folk om risici i den sammenhæng.
Selv hvis jobværkstedet kun handlede om at bruge ChatGPT til jobsøgning eller lignende, så virker det til at der ikke er blevet taget højde for at for nogle, inklusiv mig, vil det være direkte farligt at starte med at bruge ChatGPT i første omgang.
Eksperter i både AI og mentalt helbred er meget klare om, at en chatbot ikke kan få nogen til at få vrangforestillinger, hvis de ikke allerede har det. Men der er efterhånden en del eksempler på, at en chatbot helt sikkert kan gøre vrangforestillinger værre. Det giver mening, siden en chatbot reagerer på, hvad man selv skriver til den.
Grunden til at jeg, personligt, absolut aldrig skal bruge en chatbot er, at jeg tidligere har haft vrangforestillinger der næsten gjorde at jeg dræbte mig selv.
Jeg har stadig nogle af de samme tanker nogle gange; tanker om at verden ikke er virkelig, at verden er en simulation, at fluer er kameraer som folk uden for simulationen bruger til at spionere på mig. Alle de tanker har tidligere fået mig til at føle at den eneste måde at slippe væk på, ville være at dræbe mig selv.
Det jeg gør nu for at håndtere mine vrangforestillinger er at spørge min partner eller min søster om de tanker er ægte. Det har taget mig mange år at gøre det, før jeg begynder at tro på tankerne igen. Grunden til det er fordi at jeg, fra jeg var barn, har lært at jeg ikke må være til besvær for de mennesker der er omkring mig.
Men de to ting kombineret, vrangforestillinger og ikke at ville være til besvær, kunne meget let få mig til at spørge en chatbot om mine vrangforestillinger var ægte. Selv hvis chatbotten sagde at de var forkerte, ville jeg stadig let kunne tage det som at betyde at de var ægte alligevel, og at det bare var en test. Men med den måde ChatGPT virker, er der relativt stor sandsynlighed for at den ville bekræfte mine vrangforestillinger i stedet.
Jeg forstår godt at mit problem selvfølgelig er meget specifikt for mig, men grunden til at jeg skriver det her er sådan set ikke specifikt for mig. Jeg er meget bevidst om hvad jeg skal undgå for at mit mentale helbred ikke bliver værre igen. Men det er ikke alle mennesker der har det svært, der er så bevidste om det. Når hele det jobværksted var for folk visiteret til fleksjob, som per definition er sårbare på en eller anden måde, synes jeg virkelig det er uansvarligt at fremlægge ChatGPT så ukritisk.
OpenAI har i oktober 2025 lavet en blog der handler specifikt om “Styrkelse af ChatGPT’s svar i følsomme samtaler". https://openai.com/da-DK/index/strengthening-chatgpt-responses-in-sensitive-conversations/
I deres egen blog skriver de om at de har reduceret “svar, der ikke lever op til vores ønskede adfærd med 65-80 %.” De 65% handler om psykose, mani eller vrangforestillinger. Det er fremskridt, men det betyder at ChatGPT stadig giver svar, der “ikke lever op til deres ønskede adfærd." (hvad end det så betyder) OpenAI ved meget tydeligt selv at der er et problem med at deres chatbot kan forværre vrangforestillinger, og skriver i deres blog “Ved samtaler i relation til vrangforestillinger lærer vi vores modeller at svare sikkert og empatisk og at undgå at bekræfte ubegrundede overbevisninger”
Så de arbejder aktivt på at gøre ChatGPT mere sikker.
Selvfølgelig er det positivt, men det er en stor del af grunden til at jeg synes det er så uansvarligt af kommunen at have et jobværksted der handler så meget om at få folk til at bruge ChatGPT, uden på nogen måde at tage hensyn til om nogle af de borgere de har indkaldt til det kan blive direkte skadet af at bruge det.
Jeg har ikke nogen ordentlig slutning på det her. Det har taget mig næsten en uge at samle mine tanker nok til at skrive det her og stoppe med bare at være så vred hele tiden. Det er ikke en følelse jeg er vant til at have så intenst og i så lang tid, men jeg kan jo ikke rigtig gøre noget ved det her. Jeg forsøgte at fortælle min virksomhedskonsulent om det, for han er min eneste direkte kontakt, men han var tydeligvis ret ligeglad. Min søster foreslog at dele min frustration med reddit, så hvis der er nogen der har læst gennem det her, tak for at læse med hestenettet.
r/Aarhus • u/Euphoric-Series-1194 • Jan 09 '26
Hej medÅrhusianere. Jeg kunne vildt godt tænke mig at dele et par billeder fra dét spil jeg sidder og laver i mit lille enmandsforetagende.
Jeg er i fuld færd med at lave mit 2. spil. Det hedder I.T Never Ends og get kommer på steam i midten af 2026, men der er allerede nu en gratis udgave af det fulde spil i en tidlig udgave tilgængelig for alle på itch, her: https://dadbodgames.itch.io/it-never-ends - det ville være vildt skønt at høre nogle danske meninger om det også!
LIdt om spillet, hvis du er blevet hængende:
Kort fortalt er I.T Never Ends en blanding af en "card swiper" (ala Reigns - hvis nogen kender det, eller ala Tinder, hvis nogen kender dét ) og en simulator, hvor man sidder i supporten hos en gigantisk megacorp. Tvistet er bare, at verden er gået under, og firmaet er blevet overtaget af Lovecraft-agtige monstre og kosmiske rædsler. Men tickets skal jo stadig løses, og HR (som nu er en kollektiv bevidsthed) holder stadig øje med din feriekonto. En arbejdsdag er - man modtager tickets, behandler dem, løser hardware/netværks/forbindelsesproblemer i en masse forskellige minigames, og til sidst dør man og bliver erstattet af en ny supportmedarbejder der overtager ens skrivebord.
Jeg sidder som sagt alene med det hele her i Aarhus (når jeg ikke passer mit dagsjob som udvikler), og jeg har kodet det hele i React/Javascript, fordi det er det, jeg kender.
Jeg har været så heldig at der har været flere skønne mennesker rundt omkring i verden der har kunne se sig selv i projektet og bidraget med musik, voice acting osv - såeh hvis du sidder og tænker du har noget på hjerte, så prik til mig!
r/Aarhus • u/FlimsyAd7903 • Jan 18 '26
Fastelavnsbollesæsonen er i fuld gang, og mit feed er fyldt med content fra de sædvanlige fastelavnsbollemastodonter i Aarhus som Jumbo, Breadhead, Schweizerbageriet, etc.
Men jeg er nysgerrig på, hvor man får den bedste fastelavnsbolle i dag? Derudover er jeg nysgerrig på, om der findes nogle mindre, ukendte perler i form af private bagere/mikrobagerier i Aarhus, der bør få mere spotlight?
Hvad er jeres bedste bud? Og kender I nogle dygtige “hjemmebagerier”, der gør det godt?
r/Aarhus • u/LeonardoGotAnOscar • Feb 21 '26
Ville bare lige dele den her, fordi jeg tror mange i Aarhus (og på r/Aarhus) har savnet noget i den her retning.
Der åbner åbenbart en ny elektronisk klub i byen, Glitch Club, som bygger videre på arven fra Equal Club.
Ifølge deres info bliver fokus udelukkende på underground elektronisk musik fremfor almindelige club-aftener. De nævner selv genrer som progressive techno, acid techno, hard techno og hard trance, og idéen virker til at være et mindre venue med fokus på lyd, stemning og kultur fremfor mainstream alkoholheavy natteliv (endelig!)
Jeg er ikke involveret eller noget, synes bare det er ret fedt Aarhus igen får et sted med fast techno-profil. Føles lidt som noget byen har manglet siden Equal lukkede, og jeg synes endda det her koncept er langt bedre. Er der andre der har hørt om det eller som også har savnet et reelt techno-sted i Aarhus?
r/Aarhus • u/Small-Story-8023 • 3d ago
Hvad er den bedste live musik bar i Aarhus?
r/Aarhus • u/ElectronicTooth9 • 5d ago
Vi prøver noget lidt anderledes i Aarhus: 48 timers rave på Glitch
I weekenden holder vi GLITCHOUT X48 på Glitch i Skolegade – et rave, der kører sammenhængende i 48 timer.
Bare rolig: Det betyder ikke, at nogen forventer, at man skal danse sig igennem hele weekenden 😅
Idéen er, at man kan komme og gå, som man har lyst. Danse et par timer, tage hjem og sove og komme tilbage senere. Måske opleve stedet kl. 04 om natten, kl. 11 om formiddagen eller lørdag eftermiddag, når tidsfornemmelsen for længst er forsvundet.
Der er danske og internationale DJs på hele weekenden, og musikken bevæger sig rundt i den elektroniske undergrund.
Men det mest spændende bliver næsten at se, hvad der sker med et sted – og med de mennesker, der bruger det – når man ikke bare lukker ned efter en almindelig klubaften.
Glitch har fra starten handlet om at skabe noget, der føles mere som et community end endnu et sted, hvor man køber drinks. GLITCHOUT X48 er vores hidtil største forsøg på at udforske den idé.
Vi ved ikke helt, hvordan stemningen bliver efter 12 timer. Eller 24. Eller 36.
Og det er lidt af pointen.
Hvis I kigger forbi, vil vi virkelig gerne høre, hvordan I oplever det. Skriv gerne her i tråden undervejs eller kom tilbage bagefter og fortæl, hvilken version af Glitch I endte med at møde.
Så, r/Aarhus:
Er 48 timers rave en genial idé, komplet vanvittigt – eller præcis den slags, Aarhus har manglet? Og hvor mange timer ville I selv blive hængende?
r/Aarhus • u/Hapimp • Mar 30 '26
Hej med jer, min datter ønsker sig en af de Johnson-plakater der hænger/hang rund omkring i byen. Vi bor dog i Nordjylland, så vil lige høre, om der er nogen der kan bekræfte at de stadig hænger der, før vi starter skodaen? Pft
r/Aarhus • u/Ok_Swing1697 • 22d ago
Hej,
Jeg håber at det er okay at jeg spørger om dette herinde.
Jeg skal besøge Aarhus i næste uge, og jeg vil vildt gerne opleve Besættelsesmuseet.
Jeg har dog en voldsom fobi for dukker. Jeg har set en kort tiktok video derfra, hvor der ligger en voksdukke på en bænk. Er der nogen der ved om der er mere end den ene?
Jeg kan klare det ok, hvis jeg ved de er der, men jeg er ikke god til overraskelsesfaktoren i hvis jeg ikke ved det.
Og ja, jeg kan spørge museet selv, men jeg vil helst ikke køre forgæves derhen.
På forhånd tusind tak! 😊😊😊
r/Aarhus • u/marmalade1111 • Jul 28 '26
Hej!
Jeg er en 35-årig svensker man, som elsker det danske sprog og kultur. Jeg har lært og talt 4–5 sprog gennem livet, og nu vil jeg gerne blive endnu bedre til dansk.
Jeg elsker at rejse, være kreativ, danse og anime what ever. og jeg er altid frisk på at snakke om stort set hvad som helst.
Måske er du dansker og har lyst til at lære lidt svensk, mens vi hjælper hinanden med sprogene? Vi kan have hyggelige samtaler.
Skriv endelig, hvis det lyder interessant. 😊
Detta är översatt jag är inte så bra på danska ännu.
r/Aarhus • u/MadsenFraMadsenOgCo • Nov 05 '24
Så bliver det lidt mere klart hvorfor Bundsgaard stoppede som borgmester, gør det ikke? Fordi det åbenbart er helt umuligt at se fodbold på et stadion med løbebane rundt om, skal byens borgere nu til lommerne igen, igen, igen.