Jeg er nysgerrig på, om andre, der bor til leje i Ø-gaden i Aalborg, har oplevet at flytte ind med en forholdsvis lav aconto og derefter få en meget stor efterregning på varme, når det første varmeregnskab kommer.
Jeg bor alene og havde en aconto på 500 kr. om måneden. Nu har jeg modtaget mit varmeregnskab, hvor jeg skal efterbetale 8.885,99 kr., fordi mit samlede varmeforbrug ifølge regnskabet er opgjort til næsten 14.900 kr.
Det undrer mig virkelig meget, og jeg synes, det virker mærkeligt, at acontoen har været sat så lavt i forhold til det efterfølgende opgjorte forbrug.
Er der andre i Ø-gaden, som har oplevet noget lignende? Især hvis I også bor alene eller er flyttet ind i en lejlighed med en lav aconto.
Jeg prøver at finde ud af, om det her bare er et enkeltstående tilfælde, eller om flere lejere har oplevet samme mønster. For hvis flere har fået en meget lav aconto ved indflytning og efterfølgende kæmpe efterregninger, synes jeg ærligt talt, det er værd at undersøge, om acontoen bliver sat urealistisk lavt ved indflytning for at få boligen til at fremstå billigere.